Rispapir ruller - nemt!

Morgensmoothie med hindbær

11745423_501316050022827_7222966698545962934_n

Rise and shine ?

Alle aldertrins har efterhånden mestret kunsten i at udtale smoothie korrekt, og smooti’er, smouuti og hvad de ellers er blevet kaldt er ved at uddø ? Smoothien er kommet for at blive!

Som kostvejleder ser jeg ofte at folk prop-stopper den med frugt i den aller sundeste mening. Og jo, frugt er sundt, nu skal vi ikke gå hen og blive hysset, men meget frugt og meget frugt på én gang – er meget sukker på én gang – og det sender blodsukkeret på en rutchebanetur. Derfor anbefaler jeg altid

  1. Hav noget grønt i sammen med frugten. Blend frostgrønt med, det smager ikke  “grønt”
  2. Hav en fedtkilde med i form af lidt nødder, koldtpresset olie, nøddesmør eller frø. En lille smule gør en stor forskel og bidrager med sunde fedtsyrer og også fibre og protein fra nødder og kerner.
  3. Ikke et must, men du kan med fordel tilsætte lidt mager skyr eller yoghurt og på den måde tilføje lidt ekstra protein, der forlænger mætheden.

Den her smoothie har lidt af det hele og mætter godt, men ligger ikke tungt i maven. Et stort glas sikrer dig dagens ration af c-vitamin, en række umættede fedtsyrer og et godt kostfiber- og protein indhold.

Så er dagen skudt godt igang!

2 store glas

  • 2 dl hindbær, evt. frost
  • 1 dl jordbær, evt frost
  • 1 dl broccoli, evt frost
  • 1 spsk chiafrø eller mandel smør
  • 2 dl skyr eller yoghurt. Her har jeg brug skyryoghurt med granatæble/jordbær
  • 1 dl vand

Blend hele herligheden sammen, og spis straks. Du kan eventuelt tilsætte lidt isterninger, hvis du ikke har brugt frossen frugt og grønt.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rispapir ruller - nemt!