Morgensmoothie med hindbær

Lyn hurtig italiensk salat

17310297_773181259502970_2553327660851637510_o

Til en let middag, frokost eller forret?

Det er faktisk sjældent, at jeg bruger lang tid på maden – måske for sjældent, men når toget kører på hverdagsruten, er der ikke altid overskud til de store kreationer, og ligesom de fleste andre, tager jeg lidt for ofte først stilling til maden når jeg er blevet sulten! Derfor har jeg også altid et rimeligt basislager med for eksempel en god olie, pesto, nødder, avocado, lidt forskellige grøntsager, knækbrød, fiskekonserves som fx. makrel eller torkerogn og æg. Så kan jeg altid biksenoget hurtigt og godt sammen – nem det kan jeg komme nærmere ind på en anden dag… 

Den her salat skal slå et slag for, at mad kan tage under 10 minutter og samtidig være sundt og lækkert. Jeg har stort set købt mig til det hele. Brug den til frokost eller aftensmad med en skive groft brød til eller halvér opskriften og brug den som forret eller som en del af en større middag.

 

Opskrift

2 personer

– 1/2 spidskål (ca. 300g)
– 75g blandet salat
– 100g mini mozzarella eller 1 “bøffel” revet i mindre stykker
– 100g oliven
– 100g cherrytomater
– 2 spsk pesto, din favorit
– Evt friske krydderurter så som karse eller persille
2 skiver groft brød

Marinade
– 2 spsk olivenolie
– 1 spsk æble eddike
– 1 spsk citronsaft
– 2 tsk honning eller agave
– 1/2 tsk salt og peber

Vask og snit spidskålen ultra tyndt. Bland marinaden sammen og “kram” det om kålen. Vend herefter med salat, cherrytomater, mozzarella og oliven. Top med pesto og server med en skive groft brød.

Voila, og så var der mad!
Kh. Regitze

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Morgensmoothie med hindbær