Pimp dit vand

Pad thai

10945828_435699576584475_5854586663008902749_oTakeaway + thai = yum-to-the-y! Jeg elsker thaimad, og jeg har derfor også kastet mig ud i at lære nogle retterne derfra.  Inden min studietid arbejdede jeg som tjener for at spare penge op til voksenlivet, og ét af stederne var en thairestaurant. Så det altså autentiske tips fra en thaikok jeg her giver videre! Jeg har justeret chilimængden, for de thailanske mundhuler er seriøst lavet af et andet materiale end de nordiske..

Du kan i øvrigt også undlade kyllingen og erstatte den af kikærter, æg eller grønt, for en fyldig vegetarisk middag.

 

Opskrift

2 personer

  • 100g soba nudler* (alternativt fuldkornsnudler, hvis der gerne må være gluten i retten)
  • 200g kylling
  • 200g broccoli
  • 1 bakke bønnespirer
  • 1 rødløg
  • 3 forårsløg – gem lidt af det grønne til servering
  • 250g cahmpignon – gerne de brune
  • 1 frisk rød chili

Sauce

  • 2 fed hvidløg
  • 4 spsk fiskesauce
  • saft af 1 lime
  • 2 spsk eddike (æble eller riseddike)
  • 1 spsk kokossukker – alternativt agavesirup eller brunt sukker
  • 1 spsk tamari ( eller soja, hvis der gerne må være gluten i retten)
  • 2 spsk olie – gerne sesam eller jordnøddeolie til stegning

 

Rens champignon og skær champignon, kylling og broccoli i mundrette bidder. Hak løg og forårsløg groft og snit hvidløg fint. Nudlerne koges i en gryde for sig, til de er næsten al dente  – de skal steges igen med resten af retten, så er de helt udkogte bliver de for “smattet”. Bland dressingen af fiskesauce, eddike, sukker og tamari. Varm olien godt op kom kylling i. Når det har gået en god stegeflade, skruer du lidt ned og kommer løg og hvidløg på. Fidusen her er, at kylling godt må få en “overflade”, mens vi ikke gider at have brændte løg og hvidløg. Når løgene begynder at blive klare, tilsættes champignon, forårsløg og broccoli. Varm det hele godt igennem et par minutter. Til sidst kommes nudler og bønnespirer ved. Giv det 1 minut og kom dressingen ved. Giv det det sidste minut og server med frisk chili og lidt ekstra forårsløg.

*sobanudler er glutenfri.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pimp dit vand