Sommerens salat til grill aftenerne

Chiagrød og en god start på dagen

chiagrødKender du chiafrø? Det ligner lidt små birkes – og så er det en sundhedsbombe uden lige! Dameblade kalder dem ofte “superfood” – det må man ikke rigtig i min profession, but you get the point anyways: De er super sunde og en meget lille portion bidrager med en god dosis af alle vitaminer, mineraler, kostfibre, sunde fedtsyrer og protein. Når de kommer i væske, suger de deres egen vægt 12 gange. Derfor er de blandt andet  gode til at lave morgengrød af. De skal sættes over aften inden, da suge processen tager en 8-12 timer.  Sammen med blåbær og mørk chokolade har du altså en lækker lækker morgenmad!

Opskrift

2 personer

  • 4 spsk chiafrø
  • 2 dl mælk – eventuelt mandelmælk, for en mælkefri version
  • 2 dl vaniljeskyr – eller sojayoghurt, for en mælkefri version

Topping

  • 200g blåbær
  • Evt lidt ekstra sødning
  • 1 dl ristedede kokosflager
  • 10g 70% chokolade

Aftenen før: Bland mælk, skyr og chiafrø. Fordel i to glas og stil i køleskabet.

Om morgenen: Fordel blåbær over de to glas, og top med kokosflager og hakket mørk chokolade.

Hvis du synes det mangler mere sødme, kan du give den et lille skud agavesirup!

 

4 kommentarer

  • Kia

    Hej Regitze

    Chiafrø er også en fast den af min morgenmad, de giver mig en mæthedsfølelse jeg ikke får fra fx havergrød eller yoghurt. Til at starte med havde jeg det lidt svært med konsistensen, men efterhånden har jeg lært at elske den 🙂

    Jeg har selv fundet meget inspiration på https://www.madison.dk/chiagroed og er efterhånden begyndt at sammensætte min egen morgengrød ud fra sæson, smag og hvad der lige er i køleskabet.

    God Pinseferie
    Kia

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Regitze von Bülow Bjergegaard

      Sikke en god side Kia – tak! Jeg skal da helt klart prøve det med koldskål og chia 😀
      Ja konsistensen er lidt speciel, hvis altså den ikke røres op med noget (man er lidt opdraget til ikke at spise ting, der er slimet og med klumper i 😉 ) Men det forsvinder jo så snart man får det mixet med andre ingredienser, og så giver det en lækker konsistens!

      Tak, og rigtig god pinseferie til dig også!
      Kh. Regitze

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Brit Knudsen

    Hej Regitze
    Lille spørgsmål 🙂
    Jeg drysser chia frø på min A38 og spiser om morgen, dvs. de har ikke ligget i blød om natten, mister jeg noget af deres gode vitaminer etc. ved at spise dem på den måde?
    På forhånd tak.
    Mvh. Brit

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Regitze von Bülow Bjergegaard

      Hej Brit
      Man anbefaler, at de er udblødte for at få 100% gavn af de sunde egenskaber – men modsat hørfrø og sesamfrø, ryger de ikke direkte igennem kroppen hvis de ikke er. Så du kan altså godt komme dem på som “knas”, og stadig få gavn af dem. Pas dog på mængden, for de suger jo som sagt en masse vand. Derfor er det nemt at få spist for mange, hvis man spiser dem “rå”. Hold dig til maks 1 spsk 🙂 Og husk godt med vand!
      Kh. Regitze

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sommerens salat til grill aftenerne