Verdens første Nutella Café

Sådan bruger du spidskål – inspiration til ny mad

IMG_3506

Spidskål blev det nye sort da de mange stivelsesfri livsstilstyper fik deres primetime. Og spidskål er også lækkert, foruden sundt og nemt at håndtere. Det er særligt rig på C- vitamin, K-vitamin og B9, men indeholder i mindre mængder også de andre B-vitaminer og mineralet kalium. Den fiberrige kål påvirker kun blodsukkeret meget lidt, og er – hvis i spørger mig – meget anvendelig! De danske spidskål er fremme fra juni-november, og resten af året er det de importeret, vi sætter tænderne i.

Med andre ord er spidskålssæsonen over os nu, og jeg har derfor lavet en lille inspirationsliste over anvendelsesmuligheder:

  • Dampet spidskål: som tilbehør til maden eller som “pakke” til fisk i ovn eller på gril. Smager super godt med citron, hvidløg og parmesan!
  • Smørstegt/grillet: Snit det i kvarte og pensl det med krydder-olie til grillen eller steg i brunet smør på panden. Det bliver super mørt og lækkert! Jeg laver ofte nødder til denne version, fx drys af hasselnødder eller mandler.
  • Råt og fintsnittet: Klassikeren, men det fungerer super godt, så det skal jeg ikke kimse af! Lav altid en god og let marinade til. Hvis du “krammer” kålen med en lækker marinade af olie, eddike og lidt salt og honning, ændrer den struktur og bliver mindre bitter og blødere i strukturen.
  • Sauteret: Super lækkert til asiatiske retter, enten som fyld eller i stedet for nudler.
  • Som wrap: Smæk de lækre blade om en gang god fyld og brug det som wrap i stedet for tortilla pandekager.
  • Stuvet: Der går lidt mormor-mad i den, men det er jo også lækkert ind i mellem! Lækkert til klassikere som frikadeller, steg eller koteletter.

 

Håber i kan bruge det ?

Kh. Regitze

Skriv en kommentar

  • […] En af de nemme salater, hvis der skal være hurtig mad. Spidskål og asparges er virkelig to af de gode grønne, som er virkelig anvendelige! Se fx min blogindlæg om 6 måderat bruge spidskål på. […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    HvorFOR læser jeg sådan noget så sent på aftenen! Nu er jeg jo vildt sulten! Jeg kunne bestemt bruge det – tak 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Regitze von Bülow Bjergegaard

      Haha.. jamen jeg kender det aaaalt for godt, når jeg sidder og skriver opskrifter om aften eller søger inspiration! Det ender ofte i en snack– øhem… Du må have fat i et spidskål i dag og gå ombord i det, med en af de mange anvendelsesmuligheder 😉
      Godt du kunne bruge det!
      Kh. Regitze

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Verdens første Nutella Café