Reminder// 30% på nye vipper

Is kaffe – mest sund for sjælen

Nogle gange skal den have hvad den kan trække, med et skud sirup og lidt fløde – og så længe det er nogle gange, ser jeg ikke problemet i det! Andre gange laver jeg iskaffen i den magre afdeling – og sådan går det hele op, når ugen er gået. Jeg går generelt meget op i et afslappet forhold til alle typer fødevarer, og så længe man ikke overdriver generelt, skader hverken fede produkter, light produkter, sukkerholdige fødevarer eller noget helt femte. Vi har først baladen når vi overdriver. Alt med måde!

Så i stedet for at bruge al din energi på at undgå ting, madvarer, så brug den i stedet på at lære at sige ‘stop’. Jeg snakker ikke om at bide en dumle over i to, og gemme resten til næste lørdag – jeg snakker om at en enkelt kugle is måske kan gøre dig tilfreds, i stedet for 3 kugler med flødeskum guf, krymmel, krimmel og krammel.

Den her mangler ikke noget – men er der interesse for det, skal jeg nok lave en opskrift på en mere mager udgave. Smid en kommentar til opslaget, hvis du er interesseret i det 🙂

Opskrift

2 personer

  • 4 tsk nescaffe rørt op i 1 dl kogt vand eller 2x dobbeltshot espresso
  • 150g vaniljeis
  • 1/2 isterningpose med mælkeisterninger (eller 1 siliconebakke)*
  • 2 tsk karamelsirup eller agavesirup
  • 2 dl mælk + mere til ønsket konsisten

*Mælkeisterninger er bare mælk, frosset til isterningerdagen inden

Lav kaffen og stil den på køl, den skal være så kold, som du gider vente på, at den bliver 😉 Kom isterninger, is, mælk og sirup i blenderen og blend et par omgange, før du vurderer, om du vil have den tyndere. Husk at kaffeshottet også fortynder, når det kommer i til sidst! Fordel i to glas og top eventuelt med lidt mælkeskum eller flødeskum.

Lige inden du serverer, kommer du kaffen i. Har jeg gæster serverer jeg som regel shottet ved siden af, så kan de selv komme det i og se hvor fint det er de første sekunder mens det fordeler sig 🙂

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Reminder// 30% på nye vipper