Vegansk gul karry, som giver din thaifood pusher kamp til stregen!

Tigerrejer og quinoa – hvad er det lige med quinoa?

IMG_4323

Med sit høje proteinindhold, sine mange fibre og sin sunde fedtsyreprofil er det lille frø nemlig lidt af en sundhedssværvægter. Er du ikke hoppet med på vognen, giver vi dig nu seks sunde grunde til at kaste sig over inkaernes hellige korn.

Du vil gerne undgå gluten

Quinoa er naturligt fri for gluten. Det er godt nyt for de mange glutensensitive, som bliver oppustet og får ballade med fordøjelsen, når de spiser for meget gluten.

Du vil have blodsukkeret i balance

Quinoas høje indhold af proteiner, essentielle fedtsyrer og kostfibre bevirker, at quinoa kun får dit blodsukker til at stige en anelse i forhold til, hvis du spiste brød, ris eller kartofler. Til gengæld holder det sig stabilt længe, så du ikke går sukkerkold og ender med fingrene i kagedåsen.

Derudover smager det bare super godt, og en fin variation til ris eller bulgur.

Opskrift

2 personer

  • 300g tigerrejer
  • 400g asparges

Agurkesalat

  • 1 agurk
  • 1 frisk rød chili eller 1 tsk tørret chili
  • 1 spsk rørsukker
  • 2 spsk æbleeddike
  • 1 spsk vand

Quinoasalat

  • 2,5 dl quinoa, ukogt
  • 1 spsk sesamolie, alternativt rapsolie
  • 2 fed hvidløg
  • 2 cm ingefær, fintrevet
  • 2-3 tsk soja
  • 1 spsk citronsaft
  • 1 lille løg

Tilbehør

  • 1 spsk aioli
  • 1 avocado

Start med at sætte quinoaen over efter ansvisning på pakken.

Riv agurk med en gulerodsskræller eller en spiralizer (sådan et grøntsagsværktøj til sjove former og faconer) eller skær dem blot tyndt. Det vigtige er, at det bliver helt tyndt. Hak chili og kom agurk i syltelagen og lad stå mens du gør resten klar.

Hak hvidløg og løg fint og riv ingefær. Kom i en skål sammen med sesamolie, citronsaft og soja. Stil til side til quinoaen er færdig.

Knæk enderne af asparges og tjek rejerne for tarm eller andet du burde pille fra. Overhæld asparges med kogende vand og lad dem stå i 2 minutter. Skær dem i stykker af 4 cm og kom asparges og rejer på små spyd. Knid dem i lidt olie og drys med salt.

Bland quinoasalaten når quinoa har kogt og dampet færdigt.  Anret quinoa salat sammen med agurkesalat på to tallerkener. Skær avocado i skiver og lig dem ved sammen med lidt aioli også. Tænd for en grillpande, stegepande eller rigtig grill for fuld hammer og giv spydene 2-3 minutter, til rejerne går fra let gennemsigtige til hvide, men kun lige til de bliver hvide. Så skal de af med det samme for ikke at blive triste.

Server med grillspydene ovenpå og nyd en rigtig sommeret, baseret på super smagfulde og sunde ingredienser. ?

IMG_4318

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vegansk gul karry, som giver din thaifood pusher kamp til stregen!