Blogly dag - og pludselig var der gået 12 timer!

Blog & business – en snak om trodværdighed og reklamer

Blog som en business? Troværdigt eller utroværdigt?

Som i kan læse i dette indlæg, stod torsdagen med Blogly-teamet også på lidt fagligt – og super relevant – indhold. Nemlig hvilke regler der gælder, når man som blogger bevæger sig ind i online markedsføring. Og det gør vi ret så tit kan jeg meddele 😉 Der er et mindre minefeldt at regler og fælden klapper, hvis man ikke har styr på det.

Hvad er reklame på en blog? Og ryger troværdigheden så?

Så snart vi omtaler et produkt, en ydelse og alt derimellem – og at denne omtale forbundet med en indtægt, en rabat man opnår gennem omtalen, eller en ting eller ydelse som står i stedet for penge, er der nemlig tale om reklame. Reglerne er lige blevet skærpet og i vil sikkert derfor også opleve, at ordet “reklame” eller “sponsoreret” optræder mere og mere.

Sådan helt sort/hvidt er der jo ikke noget galt i det, sådan er loven. Men jeg tror også, at vi skal en eller anden form for overgang igennem, for jeg fornemmer at mange forbinder reklamer med noget som er lidt irriterende, lidt vildledende og lidt til for at hapse penge op af lommen på dig. Tidligere så jeg reklamer som noget værende placeret enten skjult eller uden relevans og virker forstyrrende. Men tiden er en anden med de sociale medier og salgskanaler virksomhederne bruger. Ambassadører og influenters er det nye sort, og hver har ofte en niche de varetager.

Hvis man som læser registrerer at ordet reklame indgår i halvdelen af bloggens opslag – er den så troværdig?

Det bliver for mit eget vedkommende et stort, rungende JA! Har du en blog, har du et budskab og jeg ville aldrig selv kunne forestille mig at slække på det, for en sum penge eller en gratis dims.

Til det har jeg et par pointer, jeg håber i vil tage med:

  1. For mit eget vedkommende, og helt sikkert for 99% af de andre som blogger kommercielt, vægter vi vores egen intregitet højest. Hvis jeg ligger navn, ansigt og image til et produkt, så skal jeg saftsusme stå inde for det!! Jeg kunne aldrig drømme om at lave et samarbejde, hvor jeg skulle forvrænge sandheden for at sælge det. Aldrig!
  2. At blogge er et stort arbejde, yes – it is. Og det kan være en ganske seriøs forretning, der for nogle er deres levevej. Jeg er bestemt ikke der, endnu, men jeg bruger mange timer hver uge på at finde ny inspiration til jer, researche, lave opskrifter, tage billeder, redigere dem og så til sidst skrive. Som alle andre, har jeg udgifter der skal betales, og kan jeg dække en del af det gennem mit arbejde på bloggen, er det jo helt fantastisk. Kan man kombinere noget man elsker med en indtægt, så tror jeg på, at man har fat i den lange ende 😉 Tænk at elske sit arbejde! Og så er jeg da egentlig piv hamrende stolt over, at andre finder det jeg leverer skriftligt, interessant og relevant nok til at betale mig for et samarbejde! Det synes jeg skal ses som at bloggens kvalitet og troværdighed er stærk.
  3. Fordi man får et løn for et stykke arbejde – og det er det at blogge – er det bestemt ikke det samme som at kunne købes for penge. Hvis ens troværdighed ødelægges, så har du tabt som blogger. Uden jer læsere, er vi ikke noget i den her sammenhæng.
  4. Nu tillader jeg mig at generalisere: Man blogger ikke for at tjene penge, man blogger fordi man har et budskab og en passion – fordi man kan lide det. Det vil altid stå først og uden den agenda, tror jeg ikke på at I læsere ville finde inspiration, eller ej heller at man ville kunne begynde at lave kommercielle aftaler med virksomheder. Der ligges virkelig mange gratis timer i puljen, og når alt kommer til alt, er det virkelig få der kan leve af det. Kæmpe respekt herfra, for dem der kan!

Så når der nu dukker mere reklame eller sponsoreret op, håber jeg, at i vil huske på, at personen i den anden ende er præcis hvorfor i følger med: en som inspirerer jer og som arbejder for at lave et godt indhold til jer. Dette har intet at gøre med om man tjener penge på at blogge eller ej. Vi er her, fordi I følger med –

Tak?

Workmode ??

   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Blogly dag - og pludselig var der gået 12 timer!