Spise ude // Anbefaling!

Tid til vintersalaterne – og lidt om grønkål..

Vintersalat – en nem måde at holde sundheden oppe og kalorierne nede

Salater er for mange en sommerting – men jeg har dem lige så ofte på bordet i efterår og vintersæsonen. Det giver et lidt frisk indslag til den lidt tungere mad, som er på bordet
Her har jeg brugt grønkål og figner – begge en efterår/vinter spise i den absolut sunde ende!
100g grønkål dækker ca. 4x dit behov for K-vitamin (400%), dit dobbelte behov for C-vitamin (225%) , 50-60% af hhv. A og E vitamin, ca 25% af dit behov for calcium, B6, B3 og 20 % af dit daglige behov for jern og B2.
Samtidig er den meget fiberrig, og en grov grøntsag med sine 6,1g/100g, hvilket er på niveau med mange brødtyper. Kostfibre holder maven i balance og fordøjelsen igang – og så sørger de for rigtig god og stabil mæthed.

Er du overbevist om salaten her skal på bordet i løbet af ugen? ?

Vintersalat
2-4 personer

  • 2 friske figner
  • 200g grønkål
  • 200g spidskål eller hvidkål
  • 25g valnødder
  • 20g parmesan
  • 1 spsk olivenolie
  • 2 spsk æbleeddike
  • 1 tsk honning
  • 1 nip salt
  • balsamico – glazeSnit spidskålen papir-tyndt og nip grønkål fra stilken, hvorefter du også skærer den i mindre stykker. Bland dressingen undtagen balsamico. Kom dressingen på de to kål og “kram” det ind i kålen. Skær figner i skiver og høvl parmesan i tynde flager. Vend med salaten og top med balsamico glace. Server til vildt, kød eller kylling eller nyd det som forret.*Balsamico glace er en “topping” hvor balsamicoen er kogt helt ind til den karamelliserer. Det smager fantastisk til salat og ost!

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spise ude // Anbefaling!