Hvordan du bruger jule rester i ny, frisk og grøn mad

Året der gik // Velkommen 2018!

26167001_10154997590766175_2727702980256976977_nÅrets sidste aften ♥

Vi havde en suuuuper dejlig aften – bare os to, med god mad, bobler og vin. SÅ hyggelig, selvom min lillebror synes jeg er blevet meget gammel, når den ikke stod på fest til kl. 07 væltende rundt i champagne 😉 Ikke at det ikke sker – ehem- men ikke lige i går.

Vi pjattede, hyggede, grinte og snakkede – hvad er der sket gennem året, og hvad byder det nye år på? Hvad vil vi jagte, hvad vil vi lade gå – hvad vil vi være bedre til. Jeg laver ikke de oligatoriske nytårsfortsæt, mine er mere abstragte. Ofte ting som præget meget af min hverdag: jeg vil være bedre til at turde. Turde tage det valg som nogle gange føles bedst i maven, men rationelt ikke er det mest sikre – turde tage nogle sats, turde tage en dialog selvom den kan være svær, turde handler, hvis andre tøver, turde være en leder,  turde ændre nogle (dårlige) vaner. Turde kaste min 200% ud i at drive en virksomhed – omend ALT er nyt. Som udgangspunt er jeg god til at kaste mig ud i ukendte ting og tror på  mig selv, men jeg ved også at 2018 kommer til at byde på så mange nye udfordringer og jeg ønsker derfor at mit mod skal up-grates lidt…

Hvad bør 2017 på?

Det har været et fantastisk år, et hårdt år – et sjovt år, et udfordrende år.

Jeg har kæmpet lidt for at få gjort mit studie færdigt, som grundet en orlov, har kørt med forskudte moduler og dobbelte eksaminer oven i alt det andet jeg render rundt og laver. De kaldte mig ugens gæst haha.. men det har været svært – for selvom jeg ikke har givet studiet de 40 timer det egentlig kræver om ugen, har jeg passet alle mine ting, selvom det betød meget sene nattetimer til tider. D. 30/12 2017 kl 17.28 afleverede jeg min Bachelor! BUM! Tjek! Nu skal den bare forsvares… god karma modtages med tak ♥

Året startede med at jeg gik fra min eks-kærste gennem 3 år. Vi boede sammen, så det var lidt af en omvæltning – men det helt rigtige.. Jeg havde næsten også hugget i mursten at 2017 skulle være et “mig-mig-mig” år! Single, independent woman, drinks med tøserne, arbejde på alle de tidspunkter som det passede mig og bla bla bla.. Men i maj møder jeg en mand som fejer benene fuldstændig væk under mig. Det var IKKE en del af planen kan jeg fortælle, og jeg blev – og er – stormende forelsket. Det er fantastisk, men også skræmmende, at man fuldsætndig falder for et menneske man ikke kender. Nu, 7 måneder efter, bor vi sammen og jeg kender ham- og bliver mere og mere forelsket. Ikke at alt er en lyserød sky! Men han er irriterende dejlig…

Omkring april 2017 fik jeg muligheden for at blive Fitness Worlds officielle ansigt for kostvejledning. På det her tidspunkt, er jeg vejleder i 6 centre, og kører udelukkende kostvejledning, men den her mulighed kaster mig ud i nye spændende udfordringer – flere foredrag, film og artikler. Det var en fantastisk mulighed, og jeg er stolt over at have varetaget den opgave. I november siger jeg dog op i Fitness World efter mange overvejelser (tør jeg?) – det vender jeg tilbage til..

Samme tid får jeg også muligheder for at blive en del af blogly platformen – og det har virkelig været det fedeste at nå ud til så mange dejlige læsere! I betyder en verden og jeg er SÅ taknemmelig for, at i følger med!! Næste år kommer bloggeriet til at fylde endnu mere end det hidtil har gjort, og dér kan i også følge med i en….

Iværksætterdrømmen der blev til virkelighed

Over året ulmer idéen om at gøre noget mere ved mine iværksætterdrømme: jeg har mere at byde på, end jeg føler jeg kan som kostvejleder. Jeg vil noget andet og i lidt større format. Jeg vil lave en forretning – min egen forretning. Jeg møder en super cool fyr i netværket og vi slår hoverne sammen. Vi vil lave en ny app – en der udfordre kalorietælleren og én som tager højde for hvordan vi lever i dag. Trenden er, at vi spiser mere og mere færdigmad/takeaway/ude og det er svært at gennemskue hvad der er i, som “almindelig” forbruger. Køber du din mad ude en 2-4 gange om ugen, og vil du gerne holde den slanke linje, noget du ikke kan tåle, eller stiller du andre krav til din mad fx på grund af sport, så er det væsenligt at vide, hvad du bør sætte tænderne i. Og måske ville du købe oftere, hvis du vidste, at det levede op til dine krav? Vi brugte lang tid på at finde ud af om det overhovedet kunne lade sig gøre at bygge, om vi overhovedet kunne få kunder på. Vi teamet op med en stjerne dygtig programmør og da der var et entydigt JA til begge ting, skulle vi til at gå igang – MEN, så trak programmøren sig, og skulle starte forfra med at finde enten de(n) rette mand/mænd til at bygge den eller penge til at betale os fra det (læs: meget dyrt!)  – ingen af tingene hænger på træerne kan jeg så fortælle… Efter noget tid fandt vi et cool udviklingshus som var med på idéen – mange møder, timer og endnu flere møder senere, trækker de sig, igen, lige på startlinjen. Hvad fanden foregår der? Var det mig der var gal på den? Nej fandme nej, undskyld mit fransk – det nægtede jeg at tro! FORFRA igen! Og for at gøre en lang historie kort, fandt vi de rette til opgaven i november måned. D. 20 december havde vi underskrevet og NU skal vi igang! 😀 Derfor har jeg sagt jobbet op hos Fitness World, men kostvejleder stadig privat (kontakt mig på regitzes.blogly@gmail.com)

Aldrig aldrig aldrig giv op for noget du tror på! Husk, iværksætteri handler om at lave de folk ikke vidste de manglede – og det kan kræve noget til at forklare en vision som du kan følge, fordi det ikke er set før.

2018

Derfor bliver næste år fantastisk udfordrende – fantastisk hårdt, fantastisk spændende. Jeg føler mig utrolig priviligeret, at kunne bruge al min tid for noget jeg brænder for.

Jeg håber dit 2018 bliver lige så fantastisk! ♥ Husk, at du ofte selv skaber dine muligheder – så tro på dig selv, turde gå efter det du brænder for.

 

Her kommer lidt billeder fra vores Nytår

26055715_10154997590926175_6878380492822360423_n  26112279_10154997590776175_7616768476425477580_n

26196418_10154997590896175_3168339684751347807_n26165896_10154997590886175_4920416151787480837_n26113797_10154997590916175_1011049479408230457_n

Til forret fik vi rejebisque og til hovedret de møreste mørbradsbøffer med trøffel bearnaise! Mmm…

26165959_10154997591051175_5877568046823191826_n

Desserten kommer der en opskrift på en af dagene – den blev nemlig suuuper god!

26169999_10154997591061175_6009844862358785778_n

Og da aftenen sluttede lignede det sådan set at vi havde holdt fest for 12 personer – men vi var to, ikke fulde, voksne mennesker som kom til at lege lidt haha… elsker det ♥

26165164_10154997591056175_303046165815446176_n

 

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Hvordan du bruger jule rester i ny, frisk og grøn mad