2018 - Hvordan er det startet? En cocktail af bachelorforsvar & iværksætteri

Vegansk thaisuppe med ingefærbagte gulerødder

26165622_10155001003521175_6859789862570499087_n

Suppen opstod i en panik-hvad-skal-jeg-lave moment og da jeg altid på en eller anden måde har et mindre thai starter-kit i køleren, fremkom denne her! Og den blev altså drøn god! Ud over det. er den vegansk og laktosefri, hvis det er noget du går efter – eller kender nogle som gør 🙂

 

Opskrift – 2 personer

 

  • 200g ærter
  • 1/2 broccoli hoved
  • 2 løg
  • 2 avocado
  • 1 dåse light kokosmælk
  • 3 cm ingefær
  • 1/2 rød chili
  • 2 fed hvidløg
  • saft af 1/3 citron
  • 3 spsk soja

Topping

  • 4 spsk pinjekerner
  • 3 store gulerødder
  • 1 spsk olivenolie
  • salt/peber
  • 1 cm fintrevet ingefær
  • 2 tsk lys agavesirup eller honning
  • friske krydderurter, fx persille, dild eller koriander

Snit topping-gulerødderne i fine skiver. Bland olie, agave og ingefær sammen og vend skiverne i dette. Krydder med lidt salt og peber. Vend gulerødderne i denne blanding og sæt dem i ovnen, mens du laver suppen.

Skræl løg og ingefær og skær begge dele samt broccoli i grove stykker. Kom ærter, løg, ingefær, chili, broccoli i en gryde sammen med kokosmælk. Damp det mørt i en 15 minutter.

Tag gulerødderne ud. Stavblend suppen sammen med avocado og hvidløg og smag til med citronsaft og soja. Rist pinjekerner på en tør pande og server suppe med gulerødder, pinjekerner og friske krydderurter

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

2018 - Hvordan er det startet? En cocktail af bachelorforsvar & iværksætteri