Avocado mad med hindbær og chili!

Suppe søndag// Græskarsuppe med kikærterknas

28055752_10155118500046175_5153475368030247949_n

Jeg elsker elsker elsker græskarsuppe! Og jeg har lavet mange.. derfor bliver jeg lidt overrasket, når jeg rammer nye smage på dem, som jeg har gjort her og gerne vil dele med jer <3  Suppen er vegetarisk, og bytter du fløde ud med sojafløde eller kokosmælk, er den også vegansk. Den røgede paprika skal til for at give toppingen lidt røgsmag og umami, som bacon normalt gør det, og det fungerer altså rét godt med det der lidt sprøde, krydrede på toppen.

Jeg har til slut toppet med helt tyndtskåret jordskokker, fordi jeg havde dem og fordi jeg synes de er super dekorative – men de kan altså sagtens undværes, så ingen grund til at købe et halvt kilo for at bruge én 😉 Alternativt gør friske krydderurter eller sprøde stykker af gulerod det også godt dér.

  • 1 lille hokkaido eller butternut, gerne øko
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk friskrevet ingefær
  • saft af 1/2 citron
  • 1/2 dl piskefløde
  • 6 dl bouillon – gerne én uden palmefedt som fx denne
  • salt og peber

Topping

  • 1 dåse kogte kikærter
  • 2 spsk røget paprika
  • 3 fed hvidløg, presset
  • 2 tsk honning eller agavesirup
  • et drys salt og peber
  • 1 spsk olie
  • 1 stor jordskok skrælles og skåret tyndt
  • krydderurter
  • 2 spsk ristede græskarkerner

Flæk græskar i to, fjern kerner og hak det i mindre stykker. Hvis du har købt et økologisk, kan du blot lade skrællen sidde på. Skær løg i halve og kom græskar, løg, ingefær og hvidløg i en stor gryde sammen med 6 dl bouillon. Lad det koge op og herefter simre i 15 minutter.

Rist græskarkernerne på en tør pande til de popper let og tag straks af.

Imens laver du fyldet ved at komme 2 spsk røget paprika på panden med 1 spsk olie, 1 tsk salt og 1/2 tsk peber. Kom kikærter og gulerødder på og sauter godt. Kom det pressede hvidløg på og herefter honning. Vend over et par omgange og lad den så stå på panden, til suppen er klar.

Kom fløde i, efter 10 min og lad det simre med de sidste 5 minutter. Tag suppen af varmen og blend det med citronsaft. Smag til med salt og peber og server med topping. Pynt eventuelt med de fintskårne jordskokker eller friske krydderurter.

Sulten efter flere græskarsupper? Så se også denne her 🙂

27972773_10155118500041175_4734705565261921887_n

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Avocado mad med hindbær og chili!