Onsdags Upser

Hvid fisk med blomkålspure og rodfrugter

29468789_10155206332381175_1582935977084096334_n 29511249_10155206332376175_973661270376823107_n

Jeg har en teori om, at mange mennesker ikke er så glade for fisk, fordi de får den tilberedt forkert – typisk for meget – og er lidt i tvivl om tilbehøret. Personligt synes jeg grøntsager i forskellige varianter passer godt til lys fisk, fordi det er så “fint” i smagen. Dobbelt bonus er, at du i denne ret får 60% af din daglig anbefalede mængde af grønt dækket. Armen altså, en multifunkionel laban af en aftensmad hva! 😉

Og for så i øvrigt lige at gribe en nummer 1 misforståelse: det er ikke “usundt” at der er fløde og/eller smør i en ret. Det handler om mængde og balance. Sådan en ret som denne, er utrolig mager i sig selv, og fedt skal der til for at få det til at smage godt, og mætte godt. Og så er vi lidt tilbage til dét med at få tilberedt og smagt fisk til ordenligt. Jeg ville personligt meget nødigt spise en tør dampet torsk med grøntsager og inden sauce!

 

Opskrift til 2 personer

  • 300g lys fisk – fx rødspætte, torsk, havtaskekæbe eller pangasius
  • 1/2 lille blomkålshoved
  • 2 fed hvidløg
  • 2 rødbeder
  • 2 store gulerødder
  • 150g rosenkål
  • 60g smør
  • 1 citron
  • Friske krydderurter, fx basilikum eller persille
  • En lille sjat fløde
  • 1 dl mælk
  • 2 spsk olie
  • salt, peber

Sådan gør du

Skær blomkål i mindre stykker. Kom det i en gryde med hvidløg, ca 2 dl mælk. Lad det dampe mørt i ca 15 minutter under låg, og hold lige øje med undervejs, at der er væske nok at dampe i. Imens skræller du gulerødder og rødbede, som du skærer i stave. Jo tyndere du skærer dem, jo mindre skal de have. Skær bunden af rosenkål og halvér dem. Vend det hele i lidt olie, salt og peber. Stil dem i ovnen ved 200 grader varmluft. Tag blomkålen af efter 1 minuter og lad den køle let af mens du gør fisken klar. Smør et ildfast fad med lidt olie og kom fisken på. Skær 20g smør i tynde skiver og placer oven på fisken. Skær halvdelen af citronen i tynde skiver og kom dem på også. Krydder med salt, peber og friske krydderurter. Tip: er du en af dem som har gang i et glas hvidvin, så gør du alle en tjeneste og kommer 1/2-3/4 dl ned til fisken. Det bliver den kun bedre af!

Kom resten af smøret i en gryde og brun det. Tag af og stil til side. Ryst lidt rundt i rodfrugterne og stil fisken ind til dem. Rodfrugterne skal næsten være færdige, for fiksen er klar om ca 10 minutter. Mens fisken er inde stavblender du blomkålen med de brunede smør. Den skal blendes indtil den er heeeeelt smooth. Smag til med salt og peber. Er den blevet kold, kan du lune den forsigtigt op i gryden: pas på den ikke brænder på.. 

Se til fisken efter 10 minutter – den skal ikke være gennemsigtig, så er den rå, men gerne være “glas agtig” hvid. Så ved mindre du kan se, at den er rå, tager du den ud sammen med rodfrugterne. Server rodfrugter og anret en portion blomkålspuré ved siden af. Placer fisken ved siden af til sidst sammen med en ekstra skive citron og friske krydderurter.

29595053_10155206332361175_4762326182351273031_n

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Onsdags Upser