Hvid fisk med blomkålspure og rodfrugter

Onsdags Upser

381805_10150423305612572_663067032_n

Hvad lærte jeg: Husk at tjekke telefon-data muligheder når du rejser! Eller lær kinesisk.. men det første er nemmere…

Året har slået sabatår og jeg beslutter rimelig over stok og sten at tage til Kina sammen med en rigtig god veninde. Det kommer lidt i stand over en eftermiddag, da nogle af vores fælles venner også skal afsed, og vi beslutter os for at joine. Forkskellen er bare, at de har planlagt denne tur, og det har vi ikke. Vi bestiller en aften, små 4 uger inden vi skal rejse og aner ikke noget som helst om visum, valuta eller andet relativ væsentligt, når man skal om på den anden side af jorden. Vi havde derfor heller ikke overvejet telefon data. Og det er her, det bliver lidt kritisk.

Vi havde lavet en aftale om at ringe til drengene, når vi ankom, så de kunne navigere os gennem undergrunden, hjem mod hvor de boede. Vi ankommer efter godt 24 timer undervejs, pænt trætte, pænt sultne. Vi forstår os nok til at komme ud af lufthavnen og tager undergrunden mod nærmeste by, inden vi vil ringe til dem. Vi har adressen på en lap papir og tager mobilos frem for at ringe – det kan den ikke. Den connecter simpelthen ikke med deres net! Vi prøver igen og igen og igen, fra begge vores telefoner, no connection. Vi spotter en telefon boks og tænker vi kan ringe dem op fra den. Måske var den til pynt, eller måske var det os, som ikke forstod os på det, det virker ikke . Lidt panikken  -og igen vil jeg nævne, trætte og sulte, spejder vi efter håb.

Kulturen er ikke sådan en man lige kommer ind på livet af, så de mange første vi vil stoppe, for at spørge eller låne en lokal telfon, reagerer simpelthen ikke. Endelig stopper en kvinde, men hun forstår ikke ét ord engelsk. Vi viser lappen, som Jose faktisk var klog nok til at få oversat til kinesisk i lufthavnen, men lige lidt hjælper det. Måske der var fejl i den oversættelse…

Vi tænker vi har regnet den ud, og vil finde en taxa chauffeur, for så må han simpelthen køre os derhen, og han må kunne engelsk – og så beder vi bare en lille bøn til, at vi ikke skal til den anden ende af Kina. Han får vores lap, ser på os: Not area – no here. Øhh… hvad fanden skal det betyde? Vi prøver at fægte os frem til at han gerne må køre os til area, men nej, det fungerer åbenbart ikke sådan.

Vi går videre, og får endelig stoppet en mand igen, og han forstår nok engelsk til vi må låne hans telefon. Men vi kan ikke komme igennen! Der er et eller andet vi trykker galt.. og vi må lade ham gå videre. Her mener jeg nok, jeg fik sat mig nogenlunde midt på fortorvet, på min kuffert og TUEDE! Vi stod midt i Kina og var blevet væk – vi ANEDE ikke om vi skulle til højre eller venstre.. Jose, min veninde, får samlet mig lidt sammen, og fastslår vi ikke vil dø på den her kantsten!! Vi spørger som tossede og en kvinde får peget mod en undergrund og vi tager simpelthen satset! Ned i undergrunden igen og står af ved de fleste stationer.

Ved en af stationerne, får vi pludselig signal – how and why aner jeg ikke, men vi kommer igennem og vi er saftsusemen kun et enkelt stop eller to fra vores mål!! Den dag i dag FATTER jeg simpelthen ikke hvordan det gik til – der må virkelig, viiiirkelig have været en, som hold hånden over os! Jeg mener… vi kunne være endt i total modsatte retning, telefonenerne kunne fortsat have strejket, vi kunne være blevet spist – you name it. Men vi fandt det, med hjælp fra de højere krafter.

Aldrig i mit liv har jeg været så glad for at se de drenge – og vi lærte som det første at sige vore vejnavn på kinesisk!

   

2 kommentarer

  • Josefine

    Haha, det var i hvert fald ikke DIN stedsans der fandt vej til den rigtige adresse <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • regitzebjergegaard

      Jeg havde stadig vandret rundt i Kina, hvis ikke det var for dig 😉 <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvid fisk med blomkålspure og rodfrugter