Eggs Benedict - med & uden brød

Ny type indlæg: Naturligt fri for Gluten

30708507_10155255106551175_857746351021096960_n

Som du kan læse her, fik jeg i starten af året konstateret glutenallergi, eller Cøliaki. Det betyder, at jeg har ændret en del i min kost siden da. Min kost var ikke udpræget glutenholdig, men det var ikke noget jeg tænkte over at undgå, og nok til at jeg har fået det ufattelig meget bedre, siden jeg stoppede med at spise gluten.

Det er vigtig for mig at sige, at der intet usundt er over gluten, hvis man kan tåle det. Og jeg har faktisk haft lidt svært ved, hvordan jeg skulle skildre med det, fordi det er en udbredt misforståelse at man bliver syg, tyk, eller oppustet af gluten. Og jeg var/er bange for at puste til ilden ved, at jeg som kostvejleder og ernæringsuddannet går ud og reklamerer med, at jeg lever glutenfrit. Men det gør jeg jo – fordi at jeg ikke kan tåle det.  For lige at slå myten ud: Man bliver hverken syg, tyk, grim eller oppustet af gluten – med mindre din tarm ikke kan optage det eller har svært ved at nedbryde det. Og under alle omstændigheder bliver man i hvert fald ikke tyk! Tvært imod oplever mange vægttab, når de er allergiske.

Jeg vil rigtig gerne dele mine erfaringer med det glutenfrie køkken og har derfor valgt at lave indlæggene i en streng for sig selv her på bloggen, der hedder: Naturligt fri for Gluten. Her vil du kunne samle inspiation i alt fra lister, opskrifter, anmeldelser af glutenfrie produkter med videre.

I morgen kommer første opskrift – og har du forslag eller ønsker til glutenfrie indlæg, må du meget gerne skrive til mig 🙂

Kh. Regitze

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Eggs Benedict - med & uden brød