Sesamkylling med stegt spidskål, gulerødder og selleripuré

Ondags Upser // Rødbede eksplosion

31706611_10155291250036175_7803358112521388032_n

Hvad lærte jeg: Husk at komme låg på blenderen, inden du tænder

Mit højre hjørne af køkkenet har de fineste lyserøde pletter. Og nej – det var faktisk ikke dyrt at sætte dét præg på min fine hvidmalet væg/underskab. Ikke noget fancy tapet-wall-art. Så er du interesseret i sådan et præg på din væg, så giv mig et kald – det kostede kun ca. 5 kr i rødbeder…

Jeg var i fuld sving med rødbedesuppen, så de små røde labaner havde kogt og var klar til en tur i blenderen. Alle der har arbejdet med rødbeder, og særligt tilberedte rødbeder, VED hvor meget de farver. Så jeg, den forsigtige type, med forklæde og handsker, havde taget mine forholdsregler. Jeg får forsigtigt omplaceret rødbeder fra gryde til blender – i rolige bevægelser for IKKE at spille på bord og/eller gulv. Jeg tænder blenderen og det EKSPLODERER med rødbeder: på køkkenbord, på væg, på komfur, på overskabe. Jeg stod fuldstændig lammet over køkkenkatastrofen og mit falkeblik fanger blender-låget som pænt ligger til venstre. JEG HAR GLEMT AT KOMME LÅG PÅ INDEN JEG STARTEDE BLENDEREN: SERIØST!! Hele mit operations outfit med hansker og forklæde virker nu ret dumt. Det er på top 10 over dumme ting jeg har foretaget i køkkenet… Det blev latenight dinner, for jeg måtte i Netto efter klorin, og så blev der ellers skrubbet køkken i mange timer. Jeg fik meget af det af – men jeg har stadig de lyserøde pletter lige over blenderen..

   

2 kommentarer

  • Ha ha 😀 Det er fantastisk, den har jeg også lavet engang med en karry-suppe hvor der selvfølgelig også var en masse gurkemeje i. Det blev så til et gulplettet køkken og hele mit ansigt, fordi jeg selvfølgelig stod med snotten halvt nede i blenderen. Dejligt at læse jeg ikke er alene.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • regitzebjergegaard

      Hahaha åh hvor jeg kan se det for mig! Og så lige med gurkemeje! Simpelthen SÅ rart man ikke er alene om at dumme sig 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Sesamkylling med stegt spidskål, gulerødder og selleripuré