Ondags Upser // Rødbede eksplosion

Presidents Summit 2018 // Erhvervs topmøde i Danmark

32090030_10155305814466175_6638478882091565056_o  32187486_10155305814486175_34313498750091264_n  I forrig uge var jeg inviteret med til Presidents Summit – et stort erhvervsmøde, der afholdes 2 gange om året i Danmark. I år var der 3000 mennesker, fra 8 forskellie nationer – alle samlet for at lytte til de planlagte sessions med yderst dygtige mennesker, og imellem disse sessions, netværke på kryds og tværs.

Det er simpelthen sådan et imponerende arranement! Jeg elsker at møde nye mennesker, høre hvad de står for, hvad de brænder for. Og jeg fik bestemt også mødt nogle rigtig spændende mennesker.

Jeg har været med én gang før, og ligesom sidst, bliver jeg helt overvældet af den energi der er. De talere som er valgt til at afholde sessions, er så hamrende knivskarpe og formår at nå helt ned til de bagerste sæder. Det er hver gang lagt et tema for dagen og i år var det ‘Leading With Purpose’ – et stærkt budskab, som jeg har reflekteret meget over siden. For business er hårdt arbejde, at skabe er hårdt arbejde – og det kræver at man bliver ved og ved og ved. Derfor er det så uendelig vigtigt at finde dit formål med det du laver. Formålet skal være klart, at det næsten virker absurd, ikke at gøre det. At det giver dig noget, at gøre det du gør. Det handlede også om, at turde sadle om eller skifte retning, hvis ikke du kunne se dit formål. Det betyder ikke nødvendigvis at skifte job, men måske måden du er i jobbet på: afspejler dit arbejds-jeg, dit personlige-jeg? Kunne du gøre noget anderledes – eller retter, tør du?

32149076_10155305814411175_956540090706821120_n

Hvis du ikke kan se formålet med det du laver – hvis du ikke kan se dig selv reflekteret, i det du laver, så vil din indsats og engagement nok også være derefter. Og så er ugen saftsuseme lang, hvis du kun venter på weekend. Er du en del af et team, smitter det på godt og på ondt, den indstilling der er til tingene. Jeg var virkelig fascineret af at høre nogle af disse talere, som er ledere til hverdag, ytre sig om, hvordan man kunne engagere sine omgivelser – hvor vigtigt det var, at få alle led med i den vision du selv kan se. Folk der er motiverede, arbejder simpelthen bedre.

 

Der blev givet et godt eksempel af en af talerne: 3 mænd fra en byggeplads bliver spurgt om hvad formålet med deres arbejde er. Den ene svarer, at han er der for at hugge sten itu. Den anden svarer, at han er der, fordi kan skal tjene penge. Den tredje svarer, at han er der fordi de skal skabe en Katedral (dét de var igang med at bygge). Historien illustrerer meget godt forskellen i optik, på sit arbejde. De 3 mænd lavede det samme arbejde: Hvem ville du helst have på dit team?

32191635_10155305817046175_2327881968173187072_n

Det med at kunne se formålet, og lede med et formål, er noget jeg tror på, at man virkelig har brug for, når man er selvstændig. Formålet skal være så klart, at man tør satse og tør tro på, at dén beslutning du har truffet, er den rette. Kan du ikke se formålet selv, er det i hvert fald rigtig svært at få medarbejdere eller kunder, til at kunne se det, ikke?

Der var mange andre rigtig gode pointer, men for at det ikke bliver for langt, tror jeg, at jeg vil komme med nogen løbende – hvis det har interesse?

En sidste ting skal i dog også lige have med – for dagen startede med tale fra vores Statsminister Lars Lykke Rasmussen og sluttede med ex-President Bill Clinton. Alle talere blev bedt om at nævne: bogen på deres natbord, yndlings podcast og det bedste råd de havde fået. Bill Clintons råd lød: Sæt dig ind i de mennesker du gerne vil nå ind til – prøv at forstå dem, og justér så din tilgang, så i mødes i øjenhøjde. Lyt til dem.

32207369_10155305814416175_8651957647785852928_n

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ondags Upser // Rødbede eksplosion