Naturli Fri for Gluten // Koldskål med glutenfrit knas

Restaurant Hummer

Reklame

img_0354

I går var jeg inde og besøge restaurant Hummer i Nyhavn. Jeg elsker Nyhavn, især om sommeren. Der er et eller andet helt specielt ved de små unikke huse, kanalen og det liv omkring den grundet de mange spisende gæster, folk der går tur og en turisternes summen.

img_0376

 

Jeg havde ikke været på Hummer før, men det bliver ikke sidste gang. Betjeningen var helt i top, sådan det lidt ekstra, hvilket for mig gør en stor forskel. Som det første blev der spurgt til allergier, hvilket giver mig en rar fornemmelse af ikke at være til besvær. Herefter blev alt til mig indrettet glutenfrit.

img_0367img_0353

Vi fik deres skaldyrsfad royale, som er yderst ekstravagant! Vi snakker alle havets herligheder, samlet på ét fad. Hummer, 2 slags østers, rosé rejer, jomfruhummer, kongekrabbe, krabbekløer,  blåmuslinger, hjertemuslinger og kammusling – og diverse lækre dips.

img_0360img_0357

Protein feast level 200! Helt fantastisk.

img_0364

Vi sluttede af med to fantastiske desserter! Som i : MUMS! Jeg er normalt ikke en dessert pige – ofte en kaffe. Men dét her var virkelig godt. Vi smagte  deres hvide chokolade parfait med grøn æble, havesyre, & mandelgranite og deres danske rabarber med  cookie dough vanilje & økologisk fløde. Jeg fik så ikke lige den cookiedough der, men resten var simpelthen lækkert – friskt, afstemt og smukt anrettet. Jeg blev enormt inspireret af den syrlige rabarber sorbet, serveret med en cremet økologisk fløde – det vil jeg helt sikkert prøve selv derhjemme!

img_0375img_0373

Skaldyrsfadet ligger  i den dyre ende, med 500-700 kr pr person –  men du finder også mange andre lækre ting på kortet så som moules frites, fish and chips, grillet eller porcheret hummer, vesterhavs torsk og havtaske – og en ribeye, til dem der ikke er helt nede med de fisk der.

Forretterne starter fra 95 kr, hovedretterne fra 165 kr og dessert fra 95 kr. Vin og bobler starter på 400 kr, og nogle ret gode flasker når du kommer lidt derned af på kortet. Du kan også købe på glas eller halve flasker, hvis du vil smage lidt forskelligt.

img_0370

Mange tak for en rigtig god aften, Restaurant Hummer.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Naturli Fri for Gluten // Koldskål med glutenfrit knas