Hjemmelavet koldskål uden tilsat sukker

Rugbrøds toast // Snask på den sunde måde

Jeg fik en åbenbaring her i weekenden: TOAST! Jeg vågnede lørdag morgen med de ondeste tømmermænd. Hold – nu -kæft, altså… den var slem. Da min kæreste stod op, kunne han finde mig på altanen, hvor jeg sidder splitter hans jørgen for at køle af efter en hedetur – hvilket jeg får, når den virkelig har fået gas aftenen før, og jeg har sovet et par timer. Så den stod på fedt, salt og mere fedt og salt til morgenmaden, og faktisk resten af dagen. Maden blev dog også mere lødig som timerne skred frem, og til både frokost og aften fik jeg lavet mig en rigtig god rugbrødstoast med en grøn salat til.

Til frokost var den rimelig klassisk, med ost og skinke – og til aften blev det med kylling, mozzarella og pesto. Og det smagte saftsuseme godt!

Fidusen her er selvfølgelig at erstatte toastbrødet med rugbrød, eller fuldkornstoastbrød. På den måde får du nogle gode fibre og vitaminer, i stedet for de tomme kalorier. Jeg har valgt rugbrød, fordi jeg har et godt glutenfrit ét – og det smagte super lækkert! Ved at vælge fuldkorn, en god ost i stedet for den lidt tarvelige “toast ost” og noget grønt til, har du efterhånden et godt måltid, som stadig er lidt snasket – men på den sunde måde.

Toast til 1 person

  • 2 skriver rugbrød eller 2 skriver fuldkorns toastbrød
  • 2 sk kylling eller parma skinke
  • 1/2 kugle mozzarella
  • 1 tomat
  • 2 tsk pesto
  • 1/2 avoado
  • grøn salat
  • en lille smule olivenolie
  • salt
  • Evt lidt balsamio

Kom en teske pesto på hver skive brød. Skær mozzarella og tomat i skiver. Fordel det på begge brød. Kom kylling på og klap sammen. Smør en lille smule olivenolie på hver side at brødets ydersider, og kom den i toasteren.

Server med en halv avocado, grøn salat og et drys salt og lidt balsamico over salaten.

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjemmelavet koldskål uden tilsat sukker