At trække stikket

Hjemmelavet glutenfri rasp og æblegrød

Som det kunne læses i indlægget her har vi været en uge i sommerhus, for at nyde den danske sommer lidt mere end man kan i en lejlighed. Og her var vi altså velsignet med følgende frugter i haven: æbler, pærer, blåbær, vindruer, blommer og figner! Det var simpelthen SÅ lækkert og fik lidt vores chilitræ, som jeg ellers er stolt af, til at blegne lidt…

Særligt æbler var der maaaange af og en eftermiddag besluttede jeg at samle alle nedfaldsæblerne og lave grød af dem. Det gør intet at der er brune pletter eller stød på dem, når de skal bruges til grød, så det er en rigtig god måde at undgå, de går til spilde på.

Den næste udfordring var så raspen, for dét kan jeg jo ikke spise med glutenallergi: derfor lavede jeg selv “rasp”, som helt ærligt er bedre end rigtig rasp, hvis jeg selv skal sige det 🙂 Det bliver helt sikkert ikke sidste gang jeg laver det, for det er en skøn lille og sådan rimelig sund dessert at have stående, så man lige kan bikse lidt flødeskum om aftenen – eller vaniljeskyr, hvis du vil lave den mere mager, og så er der dessert!

Æblegrød

  • 500g æbler (renset vægt)
  • 1 dl vand
  • 2 spsk agavesirup (30g)
  • Evt 1/2 vaniljestang eller 1 tsk vaniljepulver

Glutenfri “rasp”  (en ret stor portion, så der er til mange gange)

  • 200 fintvalset havregryn*
  • 50g økologisk fast smør (altså ikke smørbar)
  • 50g sukker
  • 1 spsk agavesirup

*afhængig af hvor følsom du er for gluten, kan du overveje at købe glutenfri haregryn. Selvom havre er glutenfrit, kan der findes rester af gluten i

Kom de skårne æbler, vand, agavesirup og vanilje i en gryde. Varm op så vandet bulderkoger og skru så ned, så det blot står og damper let under låg i ca 20-25 min. Lav imens raspen ved at varme smør, agavesirup og sukker op, til smøret er smeltet. Tilsæt havregryn og lad det karamellisere til det bliver let gyldent. Hold hele tiden øje med det, så det ikke brænder på. Tag af og spred massen ud på et stykke bagepapir og lad det køle helt af- så bliver det let sprødt. Når æblerne er kogt helt ud, husker du lige at fjerne vaniljestangen, hvis du har brugt sådan en – og ellers kan du nu både blende den, hvis du vil have en fin grød eller mose den ud med en gaffel og røre godt rundt, hvis du vil have den mere chunky – smag og behag 🙂

Server med en klat flødeskum og ribgele, hvis det skal være helt traditionelt. Alternativt kan en skefuld syltetøj også gøre det 🙂

4 kommentarer

  • Karina

    … Og jeg tror da lige jeg skal samle Æbler på søndag. Mums

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • regitzebjergegaard

      Det er saftsuseme en god idé Karina 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Hej
    Jeg er ikke kommet i gang endnu med at spise glutenfrit, men jeg tager tilløb 😁.
    Jeg er vokset op med “rasp” lavet med Havregryn, kokosmel og sukker. Det smager også himmelsk 😁

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • regitzebjergegaard

      Det lyder også super lækkert – og er i udgangspunktet glutenfrit jo 🙂 Jeg håber du kan finde lidt inspiration her på siden, så det ikke føles besværligt at komme igang med det glutenfrie 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

At trække stikket