Hjemmelavet glutenfri rasp og æblegrød

Jeg har dårlig samvittighed, når jeg holder fri

Jeg lagde forleden en lille bemærkning om, at jeg havde svært ved at trække stikket i dette indlæg – og det vil jeg gerne fortælle lidt mere om, for jeg tror bestemt ikke, at jeg kan være den eneste, der har det sådan. Og det er noget jeg har taget hul på at arbejde med. For business-verdenen er et hårdt miljø – i den forstand, at du skal være den bedste for at blive valgt til, og hvis du sover i timen, løber de andre med sejren, aftalen eller laver en bedre deal end dig. Der bliver brugt albuer, og man skal være vaks, for at blive taget seriøst. Derfor er det vigtig også at være stærk, i sindet. Passe på sig selv og printere det på linje med alle andre ting – og det er ofte nemmere sagt end gjort..!

Iværksætter by heart

Jeg har kastet mig ud i livet som selvstændig: jeg er igang med at bygge og drive en virksomhed, som jeg planlægger skal tjene mig rigtig gode penge og gøre en forskel i verden – yes, ingen jantelov at hente her! Jeg elsker det – som i elsker det! Jeg føler, at jeg har fundet mit kald. Jeg holder virkelig af mine arbejdsdage, og jeg tænker det egentlig ikke som arbejde, når jeg sidder en onsdag aften kl 22.30 og regner på ernæringsfaktorer eller skriver på en præsentation. Det er en kæmpe gave, men også lidt “farligt”, fordi man selvsagt har behov for ikke at tænke, nogle gange, for at lave ingen ting eller ligegyldige ting.

Jeg har dårlig samvittighed, når jeg holder fri

Men… jeg tager ofte mig selv i at have dårlig samvittighed, hvis ikke jeg arbejder en hel dag – også en søndag eller lørdag. Og jeg hører ofte veninder eller familien starte sætningen med: “hvis ikke du skal arbejde, så..” Ikke på en anklagende måde, men bare som en konstatering.

Jeg arbejder meget, men sikkert ikke mere en gennemsnittet af, hvad en founder af en virksomhed arbejder. Hvis ikke jeg arbejder, kommer jeg ikke frem. Min virksomhed er 100% afhængig af at jeg er på, at jeg er aktiv. Hvilket er meget naturligt, når man er selvstændig. Og måske endnu mere i en startfase, som vi er i nu. Selvom jeg har en business-partner og to mænd på den tekniske udvikling, er det et samspil, og i det store hele er jeg lead på, at vi rykker frem. Og der er altid noget at se til – der er noget som skal være her og nu og der er alt det der kan være her og nu. Og selvom dét som kan være her og nu ikke haster, er det med til at skabe de resultater jeg elsker at opnå, når jeg tager mig af det og løser opgaven. Derfor kan jeg godt være hård og sige til mig selv, at jeg jo slapper af når jeg sover – og hvis så jeg går i seng og ikke liiiiige kan sove, så begynder jeg at ligge og overveje, om jeg ikke bare skal gå igang med at arbejde, hvis ikke jeg er SÅ træt, at jeg alligevel går ud som et lys…

Hvem vil jeg imponere?

Selvom jeg synes det er en vigtig fortælling, at succes og præstationer kræver timevis og atter timevis af hårdt arbejde – der sker ikke bare -, så er synes jeg ikke, at der skal gå præstige i at sove 5 timer om natten og undgå alt der hedder hygge. Det skal ikke virke imponerende – det er ikke sundt. Det kan fra tid til anden være nødvendigt, men det skal ikke være sådan altid. På samme måde, som at kroppen bliver stærkere i sin restitution, tror jeg også på at sindet gør det. Når man trækker stikket helt, lader man op og kan tilbagevende med ny energi og kreativitet. Selvom jeg også føler jeg lader op, når jeg arbejder, er det alligevel ikke det samme, som at trykke pause for en aften eller en weekend.

Dét vil jeg gøre

Jeg har været i en ret stor personlig proces, i lang tid, men med særlig stor succes det sidste halve år. Jeg er en stærk pige (kvinde? hmm…) Men jeg skulle blive bedre til at passe på mig selv. Jeg har fået hjælp: af min kæreste, som kærligt men bestemt har været efter mig, af min familie og mine veninder og af en coach, jeg har gået hos. Og jeg er hamrende stolt! Jeg har siden januar taget 8 kilo på, og det har virkelig være sundt for min krop. Og nu bliver det næste, at finde roen i mig selv, til at kunne holde fri med god samvittighed.

Jeg vil i stedet begynde at fokusere på effektiviteten af min arbejdstid. Jeg har lumsk på fornemmelsen, at jeg kommer til at nå det samme nemlig… tag for eksempel den her uge, hvor jeg for alvor har prioriteret “mig-tiden”, med en times træning hver dag. Og den energi jeg kommer tilbage med, når blodet har pumpet i en time, bliver godt omsat ved computeren og telefonen. Jeg føler mig i hvert fald ikke bagud.

Den her søndag har stået på arbejde og praktiske ting, i hvert fald indtil kl 16. Men jeg vågnede også kl. 07.00, helt frisk og udhvilet og klar til at gå igang. Og dette er helt sikkert fordi min lørdag blev brugt på nada! Ren hygge 🙂 Hele lørdag formiddag tog jeg på sofaen, og derefter ude med lillebror et par timer og spise en stor is, hvorefter eftermiddag og aften blev brugt på film og nem mad, med kæreste. Kl 22.30 sov jeg som en baby, helt til kl. 07.00..

Jeg tror jeg har fat i noget her. Jeg har valgt et liv som selvstændig, som forretningskvinde – og det er et hårdt miljø, hvor du dagligt testes. Jeg skal være den stærkeste udgave af mig selv, og jeg nægter at køre mig selv ud til knæk-punktet, for så taber jeg alt på gulvet. Det er langt fra dér jeg er, men jeg kan se nogle usunde træk, som skal kvæles.

Jeg håber du måske selv kan bruge disse tanker til noget, og jeg håber du har lyst til at kommentere, hvis du kan genkende det, eller måske har et god råd?

Om du er selvstændig, studerende, mor eller andet – pas på dig selv, og prioter dig selv fra tid til anden. Se det som en investering. Det vil jeg i hvert fald prøve 🙂

Dyne på sofaen – vigtig brik i min lad-op-lørdag 😉

 

 

2 kommentarer

  • Interessant indlæg og tanker. Jeg kan selv komme til at nedprioritere træning, og det er for mig, en dum fejl. Jeg ved hvor meget energi det giver, så den skal bare prioriteres. Tror også det er meget individuelt, hvor meget man kan holde til. Min krop siger fra (rent fysisk), og så ved jeg, at jeg skal til at drosle lidt ned.
    Og tror du har en god pointe i at arbejde mere effektivt. Ved du hvilke actions der bringer dig de bedste resultater?:)
    /Lorentz

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • regitzebjergegaard

      Det tror jeg, at du har ganske ret i Lorentz 🙂 Alt i alt tror jeg det handler meget om at lytte til sig selv. Gode resultater kræver hårdt arbejde, men det er for mig vigtig, at jeg oså får prioriteret mig selv – eller i det mindste ikke overhører signaler min krop eller sind sender. Jeg føler mig stærk, når jeg lytter til mig selv og min krop 🙂 Men, den balance er svær, når man driver sit eget start-up, fordi passionen fylder så meget som den gør, og man deror ikke kan lade være med at arbejde på det. Men jeg har et fokus nu på at lægge disse “pit stops” ind, og det bringer for mig fornyet energi og derfor større effektivitet 🙂

      Mange hilsner
      Regitze

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjemmelavet glutenfri rasp og æblegrød