Suppe Søndag // Blomkålssuppe

Suppe Søndag // Thai græskarsuppe

Græskarsuppe

Noget af det bedste ved efteråret er græskar! Jeg kan blive helt euforisk, når jeg ser de første i butikkerne. Græskar er en mærlig blanding, fordi det botanisk set er et bær (yes, det stemmer), har lige så få kalorier som de fleste grøntsager, med ca. 25-30 kcal/100g, og smager og opfører sig som en rodfrugt. I forhold til kalorieindholdet, indeholder det en hel del næring i form af vitaminer og betacarotener – det som gør det, og gulerødder f.eks organge – og som er en antioxidant. Jeg bruger det derfor også flittigt i alt fra suppe, til fritter, mos/puré og rösti.

Den her suppe er en af favoritterne på suppefronten – sådan en lille smule thai inspireret.  Den her er vegansk – men du kunne også godt komme kylling eller bacon i.

Opskrift – 2 personer

  • 1 hokkaido græskar, økologisk (da det er nemmere med skrællen)
  • 1 dåse kokosmælk
  • 2 cm ingefær, skrællet og hakket
  • 5 kaffir lime blade
  • 2 fed hvidløg
  • 1 rødløg
  • 3 spsk soja (tamari for glutenfri)
  • evt lidt friskhakket rød chiliTopping
  • Græskarkerner
  • Fintsnittet grønt, fx grønkål eller spidskål
  • Krydderurter, fx persille eller koriander
  • 1 dåse kidneybeans
  • 1 spsk olie (sesam eller oliven)
  • 2 tsk citronsaft
  • salt, peber


Skær græskar i grove stykker og tag kernerne fra. Du kan bare lade skrællen sidde på. Kom det i en gryde med rødløg, kaffir lime blade, hvidløg, ingefær og kokosmælk. Lad det koge op og simre indtil græskaret er helt mørt.

Dræn lagen fra bønnerne og skyl dem. Vend dem i olie. Krydder godt med salt og peber. Steg dem gyldne på en pande i en smule olie.
Rist græskarkernerne på en tør pande og snit det grønne.
Tag kaffirbladene op og blend suppen helt cremet sammen med soja. Smag til om du vil have lidt ekstra ingefær eller soja i og server herefter suppen med topping og lidt soja blandet med olie.

Velbekommen 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Suppe Søndag // Blomkålssuppe